14 WE ARE INNOVATORS KOMPETENCERNE SKÆRPES MED UDFOR- DRENDE UDDANNELSE a jeg var områdesalgschef og en kunde kaldte mig leverandør, blev jeg altid lidt skuffet. Heldigvis skete det ikke så ofte", siger René Münchhausen, som i dag er salgschef for Trioplast GmbH, ansvarlig for salg af strækfilm i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og dele af Belgien.   "Hos Trioplast er vi meget mere end en leverandør, vi er en partner. Vi er eksperter i strækfilm, og gennem vores viden om kundens virksomhed kan vi altid tilbyde de bedste løsninger", siger han.   For en ekspert er det altid vigtigt at skærpe sin viden og hol- de sig opdateret. Dette gøres ved løbende at uddanne sig i nye materialer og nye produktionsprocesser, samt ved at udfordre sig selv til at finde nye løsninger, der kan dække alle kundernes behov.   Trioplast GmbH tilbyder derfor sine forhandlere uddannelse i ny teoretisk og praktisk viden inden for deres ekspertområde. Kurserne Trio Basic Training og Trio Expert Training består af både en teoretisk og en praktisk del.   "Jeg synes selv, det er svært at holde koncentrationen oppe, hvis man skal sidde og lytte en hel dag. Ved at indarbejde en praktisk del giver man plads til nytænkning, hvilket skaber energi og giver en bedre platform for læring", siger René.   De teoretiske dele omfatter viden om produktionsprocesser, materialegenskaber, sortiment, love og regler, men også hvem Trioplast er og virksomhedens filosofi om partnerskab.   Den praktiske del af træningen hedder Trio Challenge. I grupper arbejder man med en kundesituation, hvor man skal beskrive, argumentere og præsentere den bedste løsning ved hjælp af sin overordnede viden om materialer, produktionspro- cesser og kundernes behov. Udfordringen skaber nye innovative løsninger.   "Gennem uddannelsen ønsker vi at fokusere på, hvorfor vi har udviklet strækfilm - nemlig for at beskytte varer og værdier og sikre transportsikkerheden på den mest omkostningseffek- tive og miljøvenlige måde", siger René. D RENÉ MÜNCHHAUSEN, SALGSCHEF, TRIOPLAST GMBH FAKTA · TRIOPLAST GmbH TRIOPLAST GMBH blev grundlagt i 1985. Her arbejder i dag ni medarbejdere med salg og kundesupport inden for landbrugs- film og emballagefilm til industrien.